Udviklingen går stærkt. Vækstområder udvikler sig hurtigt. Ikke ret meget er ved det gamle.
Fra begyndelsen af 2013, hvor jeg søgte orlov, for at undersøge muligheder ved 3D printning og microcomputere i højskolesammenhæng, til midten af 2015 er der sket virkeligt meget.
Ardino
Den førende microcomputer, Arduino er gået fra at være en eksperimental byggeklods til at komme i udgaver der er tilpasset til robot og drone drift, her kan man få flere og billigere motorer, sensorer og add-ons fx til opkobling til internettet. Der er ovenikøbet udbrudt krig mellem grundlæggerne som nu slås om rettighederne – til et open source projekt - altså et modent firma. Det man kan lave med Arduino svarer til små apps. Men frem for, at det er noget der foregår inden i en tablet eller en telefon, så kan det foregå overalt, man kan indbygge reaktioner i alt der kan rumme en husholdningsæske tandstikker. I modsætning til en app, hvor man fx så et billede af en sav, der begynder bevæge sig, så kan man montere en motor mellem saven og underlaget og så vil den bevæge sig. Man kan skabe bevægelse, styre lyd og lys og lave reaktioner, på begivenheder, fx de mennesker der kommer ind i rummet. Projekterne udvikler sig og det bliver nemmere og nemmere at copy/paste sig forbi svære opgaver og trælse rutiner. Vi vil implementere brugen af Arduino på Testrup Højskoles kunstlinie i løbet af foråret 2016.
3D printere og software
3D printere og software har bevæget sig gennem et par (computer)generationer, og ses nu portrætteret som del af enhver stue . Siden 2005 har der eksisteret et projekt, hvor man var mange om at bygge 3D printere (RepRap projekt ) og kunne komme med tilføjelser og ændringer.
Meningen var at jeg i samarbejde med Jørn Svensen, fra skulpturstøberiet, skulle ændre printerhovedet til at kunne trykke artclay og ler ud ved hjælp af trykluft. Det var en god ide, men vi er blevet overhalet af bl.a. Deltabots , som laver brug- og betalbare 3D printere til keramik – og fødevarer. De bruger det der svarer til en mekanisk bollesprøjte til at trykke materialet ud på et bord der bevæger sig rundt
I undervisningssammenhæng vil jeg gerne sætte en Deltabots printer på ønskesedlen, men samtidigt håbe at der går 1 til 2 printergenerationer inden ønsket bliver opfyldt. Den kan printe/pølse op til 50 cm i højden, og vil give mulighed for at lave rå forme, som man så kan bearbejde manuelt senere.
Mange elever, og andre utrænede, ser det at et emne er lige / cirkulært, som en kvalitet i sig selv. En keramik printer vil vise at at cirkulære og lige ting er noget printere og computere laver, mens vi mennesker kan skabe harmoni og give tingene liv.
Et andet RepRap projekt er en SLA voksprinter, men den ser stadig meget 1. generation ud, og ikke noget man kan bruge til undervisning.
3D print services
Hvis man ikke har sin egen standard 3D printer, kan man gennem 3Dhubs.com finde de nærmeste printere. Her i Århus er der 4 forskellige indenfor 2 km fra mit hjem. Det er fint når man er på jagt efter den rigtige printer til sin højskole. Samme steder kan man komme i dialog om hvilken hvilken software man skal bruge, selvom det ofte involverer næsten religiøse argumenter.
Hvis man ikke er tilfreds med de lokale printers formåen, findes der flere 3D printservices, hvor man også sender sin fil afsted for så at få en færdig ting tilbage, enten i plastik, keramik, metal eller noget der ligner træ. Eneste problem p.t. er at priserne er høje når man ikke printer i plastik, leveringstiden lang og formaterne små.
Her stødte jeg på min største reservation i forbindelse med standard 3D printere: Hvad kan vi bruge dem til? Det vil jeg diskutere nærmere under afsnittet ”Kan FDM 3D print bruges til noget?”, men kan afsløre at jeg ikke kan se nogen grund til at anskaffe eller undervise i brugen af standard FDM 3D printere.
Fablabs
Fablabs når også at ændre sig. Betahaus Berlin er blevet et facility haus, hvor man lejer sig ind rå lokaler eller tager kurser i træ- eller elektronikarbejde, meget lig Godsbanen i Århus. Til gengæld er Fablab.Berlin ved at starte op med kurser i laser skæring, 3D printing, CNC arbejde, 3D software, Arduino, Vinyl skæring over elektronik værksted til tekstilarbejde. Jeg besøgte begge i overgangsfasen i foråret 2015.
Godsbanen i Århus har nu både laserskærer til store formater (1x2 meter) og en standard FDM 3D printer.
Jeg er i gang med at undersøge om, og i givet fald hvordan, man kan bruge laserskærens graverings muligheder til at fremstille trykplader, der så kan trykkes i en almindelig grafikpresse. Dette sker i samarbejde med Højbjerg FotoGrafiske Værksted. Den type grossover mellem det digitale til et i bund og grund analogt medie brænder jeg for og jeg tror at det i disse retro-tider er noget, der vil kunne udnyttes i højskolesammenhæng.
Orlov
Orloven blev bevilget til 20 uger, som blev brugt på følgende måde.
6 ugers arbejde med 3-d programmer Som det fremgår af afsnittet om 3D programmer, skulle jeg gennem en langt mere tidskrævende udvælgelse af et egnet og ikke mindst betaltbart 3D program end jeg havde forudset.
6 ugers arbejde med Arduino.
1 uges ”kiggen over skulderen” på arbejdet på Betahaus Berlin og Fablab Berlin.
2 ugers forsøg i samarbejde med Jørn Svensen om brugen af 3d printere fremstilling af forme til bronzestøbning og til print i keramik
2 uger bruges på sparring med Ole Capriani om praktisk opbygning af et højskole Fab-Lab, og inddragelse af didaktiske overvejelser, som skoler gør sig, i forbindelse med Makerspace.
1 ugers arbejde på Godsbanen, Århus med Laserskæring og gravering samt undersøgelse af, hvordan man kan samarbejde i forbindelse med etablering af et Fab-Lab på Testrup Højskole.
1 uges uafsluttet undersøgelse af brug af lasergraverede akrylplader som trykplader på Højbjerg FotoGrafiske Værksted.
1 uger på publicering og færdiggørelse af hjemmeside.
Udviklingen af teknologien inden for det sidste år gjorde flere af de foreslåede delprojekter blev irrelevante:
1.) Prisen på 3D scannere er nu så langt nede at det ikke længere er relevant at arbejde med alternative gør-det-selv løsninger .
2) Undersøgelsen af brug af alternative materialer er ikke relevant, da der er printerservices, der løser den opgave , keramikprintere er på vej ned i pris og SLA printere har massive miljøproblemer.
ANDRE KILDER:
Harddisken på dr.dk
Makers magazine: makezine.com/
Ingeniøren: Ing.dk
Tak til
Jørn Svendsen Skulpturstøberiet Svenborg , Torben Aagaard Level8, Ole Capriani Datalogi, Århus Universitet og Inger Lise Rasmussen, Højbjerg FotoGrafiske Værksted.
|
|