Forside
Rapport
* Indledning
*3D Software
* 3D Hardware
* 3D Printere
* Arduino
Links
Projekt-ansøgning
Kontakt

Rapport

Alle link i noterne er samlet i https://www.channelkit.com/lkm-dk/side-fodnoter/

Indledning

Udviklingen går stærkt. Vækstområder udvikler sig hurtigt. Ikke ret meget er ved det gamle.
Fra begyndelsen af 2013, hvor jeg søgte orlov, for at undersøge muligheder ved 3D printning og microcomputere i højskolesammenhæng, til midten af 2015 er der sket virkeligt meget.

Ardino

Den førende microcomputer, Arduino er gået fra at være en eksperimental byggeklods til at komme i udgaver der er tilpasset til robot og drone drift, her kan man få flere og billigere motorer, sensorer og add-ons fx til opkobling til internettet. Der er ovenikøbet udbrudt krig mellem grundlæggerne som nu slås om rettighederne – til et open source projekt -  altså et modent firma.  Det man kan lave med Arduino svarer til små apps. Men frem for, at det er noget der foregår inden i en tablet eller en telefon, så kan det foregå overalt, man kan indbygge reaktioner i alt der kan rumme en husholdningsæske tandstikker. I modsætning til en app, hvor man fx så et billede af en sav, der begynder bevæge sig, så kan man montere en motor mellem saven og underlaget og så vil den bevæge sig. Man kan skabe bevægelse, styre lyd og lys og lave reaktioner, på begivenheder, fx de mennesker der kommer ind i rummet.  Projekterne udvikler sig og det bliver nemmere og nemmere at copy/paste sig forbi svære opgaver og trælse rutiner. Vi vil implementere brugen af Arduino på Testrup Højskoles kunstlinie i løbet af foråret 2016.

3D printere og software

3D printere og software har bevæget sig gennem et par (computer)generationer, og ses nu portrætteret som del af enhver stue . Siden 2005 har der eksisteret et projekt, hvor man var mange om at bygge 3D printere (RepRap projekt ) og kunne komme med tilføjelser og ændringer.
Meningen var at jeg i samarbejde med Jørn Svensen, fra skulpturstøberiet, skulle ændre printerhovedet til at kunne trykke artclay og ler ud ved hjælp af trykluft. Det var en god ide, men vi er blevet overhalet af bl.a. Deltabots , som laver brug- og betalbare 3D printere til keramik – og fødevarer. De bruger det der svarer til en mekanisk bollesprøjte til at trykke materialet ud på et bord der bevæger sig rundt
I undervisningssammenhæng vil jeg gerne sætte en Deltabots printer på ønskesedlen, men samtidigt håbe at der går 1 til 2 printergenerationer inden ønsket bliver opfyldt. Den kan printe/pølse op til 50 cm i højden, og vil give mulighed for at lave rå forme, som man så kan bearbejde manuelt senere.
Mange elever, og andre utrænede, ser det at et emne er lige / cirkulært, som en kvalitet i sig selv. En keramik printer vil vise at at cirkulære og lige ting er noget printere og computere laver, mens vi mennesker kan skabe harmoni og give tingene liv. 
Et andet RepRap projekt er en SLA voksprinter, men den ser stadig meget 1. generation ud, og ikke noget man kan bruge til undervisning.

3D print services

Hvis man ikke har sin egen standard 3D printer, kan man gennem 3Dhubs.com finde de nærmeste printere. Her i Århus er der 4 forskellige indenfor 2 km fra mit hjem. Det er fint når man er på jagt efter den rigtige printer til sin højskole. Samme steder kan man komme i dialog om hvilken hvilken software man skal bruge, selvom det ofte involverer næsten religiøse argumenter.
Hvis man ikke er tilfreds med de lokale printers formåen, findes der flere 3D printservices, hvor man også sender sin fil afsted for så at få en færdig ting tilbage, enten i plastik, keramik, metal eller noget der ligner træ. Eneste problem p.t. er at priserne er høje når man ikke printer i plastik, leveringstiden lang og formaterne små.

Her stødte jeg på min største reservation i forbindelse med standard 3D printere: Hvad kan vi bruge dem til? Det vil jeg diskutere nærmere under afsnittet ”Kan FDM 3D print bruges til noget?”, men kan afsløre at jeg ikke kan se nogen grund til at anskaffe eller undervise i brugen af standard FDM 3D printere.

Fablabs

Fablabs når også at ændre sig. Betahaus Berlin er blevet et facility haus, hvor man lejer sig ind rå lokaler eller tager kurser i træ- eller elektronikarbejde, meget lig Godsbanen i Århus. Til gengæld er Fablab.Berlin ved at starte op med kurser i laser skæring, 3D printing, CNC arbejde, 3D software, Arduino, Vinyl skæring over elektronik værksted til tekstilarbejde. Jeg besøgte begge i overgangsfasen i foråret 2015.
Godsbanen i Århus har nu både laserskærer til store formater (1x2 meter) og en standard FDM 3D printer.
Jeg er i gang med at undersøge om, og i givet fald hvordan, man kan bruge laserskærens graverings muligheder til at fremstille trykplader, der så kan trykkes i en almindelig grafikpresse. Dette sker i samarbejde med Højbjerg FotoGrafiske Værksted. Den type grossover mellem det digitale til et i bund og grund analogt medie brænder jeg for og jeg tror at det i disse retro-tider er noget, der vil kunne udnyttes i højskolesammenhæng.

Alle link i noterne er samlet i https://www.channelkit.com/lkm-dk/side-fodnoter/

Orlov

Orloven blev bevilget til 20 uger, som blev brugt på følgende måde.

6 ugers arbejde med 3-d programmer Som det fremgår af afsnittet om 3D programmer, skulle jeg gennem en langt mere tidskrævende udvælgelse af et egnet og ikke mindst betaltbart 3D program end jeg havde forudset.
6 ugers arbejde med Arduino.
1 uges ”kiggen over skulderen” på arbejdet på Betahaus Berlin og Fablab Berlin.
2 ugers forsøg i samarbejde med Jørn Svensen om brugen af 3d printere fremstilling af forme til bronzestøbning og til print i keramik
2 uger bruges på sparring med Ole Capriani om praktisk opbygning af et højskole Fab-Lab, og inddragelse af didaktiske overvejelser, som skoler gør sig, i forbindelse med Makerspace.
1 ugers arbejde på Godsbanen, Århus med Laserskæring og gravering samt undersøgelse af, hvordan man kan samarbejde i forbindelse med etablering af et Fab-Lab på Testrup Højskole.
1 uges uafsluttet undersøgelse af brug af lasergraverede akrylplader som trykplader på Højbjerg FotoGrafiske Værksted.
1 uger på publicering og færdiggørelse af hjemmeside.

Udviklingen af teknologien inden for det sidste år gjorde flere af de foreslåede delprojekter blev irrelevante:
1.) Prisen på 3D scannere er nu så langt nede at det ikke længere er relevant at arbejde med alternative gør-det-selv løsninger .
2) Undersøgelsen af brug af alternative materialer er ikke relevant, da der er printerservices, der løser den opgave , keramikprintere er på vej ned i pris og SLA printere har massive miljøproblemer.

 
3D

3D software
Grundlaget for at arbejde med fremstilling af 3D objekter er selvfølgelig en eller anden form for computerprogram.
Mit udgangspunkt er at afsøge markedet, med vejledning fra folk, der bruger programmerne til dagligt, enten arbejdsrelateret, eller som hobby. Det er svært at vide om man får det hele med, men det har været mit mål at se forbi forskellige ”religioner” inden for programmerne. Jeg har arbejdet i de billige og gratis programmer, som jeg mener kan have relevans for højskolebrug. Det har jeg gjort ved at konstruere dagligdags objekter fra grunden. Det drejer sig om en te-filter holder, et krus og en batterikasse til et Ricoh GR kamera. Derudover her jeg prøvet at arbejde friform skulpturelt i form af en buste. De øvrige programmer har jeg enten selv haft åbnet i prøveversioner, eller har set på mens andre har arbejdet og demonstreret dem.

Typer:
Der findes to typiske typer software til fremstilling af objekter til 3D printning:

Konstruktions typen, hvor man opbygger fra enkelte geometriske former: En kop fremstilles ved at tage en kegle, vende den på hovedet Spidsen fjernes, enten ved at klippe den bort eller placere et andet objekt samme sted som spidsen og fjerne fællesmængden. Man kan udhule den ved igen at kopiere formen, formindske den og placere den inden i den originale form og derefter fjerne fællesmængden. Til sidst tilføjer man en tilføje en kort udhulet cylinder vinkelret på som hank.

Skulptur typen. Her tager man igen udgangspunkt i en simpel form. En kop kunne her fremstilles ud fra en kugle. Først trykker man bunden flad, trykker et hul i midten af toppen og derefter trækker man siderne op.

De fleste testede programmer har enten add-ons så de kan fungere som både konstruktions eller skulptur program, eller også kan man skifte mellem funktionerne inden i programmet. Programmerne ligner hinanden, men her er en oversigt over de mest kendte i forskellige prislag:

Over 25.000 kr
Autodesk:  Autocad
Dassault systems: Solidworks

Mellemprisgruppen: omkring 10.000 kr
Rhino
TurboCAD
Zbrush  (kun skulptur software)

Billige / Gratis, som ville kunne bruges i undervisning.
Trimple SketchUp Make: Førhen ejet af Google. Gratis i basisversionen, men mangler STL, som er det ”sprog” eller filsystem, der kan snakke direkte med en 3D printer. Under installation er det svært at undgå betalingsversionen ”Trimble SketchUp” til 4000 kr. Nok det mest primitive jeg er stødt på. Der er mange der bruger programmet også til undervisning, men min oplevelse med utallige geninstalleringer på forskellige PC computere og en fornemmelse af at man hele tiden skal passe på ikke at opgradere til betalingsversionen, gør at jeg ikke kan lide at bruge det.  http://www.sketchup.com/

Autodesk 123D Design består af flere underprogrammer. Gratis i basisversionen. Nogle af disse er lavet som mobil apps, så det kræver en del kræver båndbredde, at arbejde med komplicerede ting. Passer umiddelbart til MakerBot Replicator, som er en af de meget populære 3D printere. Lige til at gå til og der findes masser af gode undervisnings videoer.  på Youtube.com
Fablab Berlin bruger programmerne, men arbejder på at opgradere til Autodesk Fusion 360.

Cubifi Design & Cubifi Sculpt 1750 kr.  i alt. Cubify laver 3D printere, scannere og andet hardware som lægger sig tæt op ad Apple i både udseende og funktionalitet, forstået som at det er nemt, men man kan ikke bestemme ret meget selv. De to programmer er nemme at komme i gang med og er helt integreret med Cubifi printere, men kan også benyttes med andre printere.

Fusion 360 . Programmet kommer fra Autodesk, en af de to største spillere på markedet.
Programmet er Cloud- og abonnementsbaseret, altså, at man gemmer arbejdet på nettet og det opdateres automatisk, helt som de grafiske pakker fra Adobe også gør det nu.
Man kan arbejder på alt fra en stationær computer til tablet og se og flytte filer på en mobiltelefon app
Man kan dele arbejdet med andre i en gruppe så man kan arbejde DIWO
Det har alle de features som de store og dyre programmer har. Herunder animation, så man kan bygge en maskine og se at de enkelte bevægelige dele arbejde (og fejlfinde på den måde)
Det er gratis som undervisningsversion, men koster $300 pr år for andre
Der er en masse af step-by-step videoundervisning på YouTube:
Brugerinterfacet det ligner det man kender fra programmerne fra Adobe.
Der er support og hjælp til konkrete problemer og at den fungerer meget hurtig.
Vær opmærksom på at visse antivirusprogrammer ser Fusion 360 opdateringsfiler som potentielle virusfiler
  
Programmet er for mig at se det bedste både som program i undervisningen og til løsning af alle typer opgaver som jeg kan forestille mig på Testrup Højskole.
Det også bruges i forbindelse med skæretegninger til laserskæren på Godsbanen i Århus. Her er det rigtigt godt til at vise hvordan samlede emner vil komme til at se ud.
Ellers fungere Adobe Illustrator fint som tegneprogram til laserskæren.

3D hardware

Scannere
For få år siden, da jeg formulerede beskrivelsen af min orlov, var det at scanne 3D ind i en computer noget meget dyrt og besværligt. Der arbejdede man på hjemmestrikkede løsninger med en videoprojektor til at projekterede et net på emnet og et web-cam til at optage. Scanneren kan man bruge til alt fra at kopiere skulpturer i La Sagrada Familia til at kopiere emner man ønsker at forbedre eller stjæle. Nu er kan man købe nemme fungerende håndholdte scannere fra 3500 kr. og op og desktop scannere fra 10.000. XYZPrinting har endda en kombineret scanner / printer til 7000 kr.

3D mus
Der findes en række værktøjer, som jeg har valgt at kalde 3D mus fordi de registrerer håndens bevægelser rummeligt. De kan efter signe bruges til at modellere i 3D programmer. Leapmotion er baseret på den samme teknologi, som spilbokse som Nintendo Wii og Windows Xbox.
Cubify Touch™ 3D stylus er en mekanisk moddelerpind .
Om nogle af teknologierne er på vej andre steder hen end i glemmebogen er tvivlsomt.

3D Printer typer
Der findes 2 hovedtyper af 3D printere.

SLA printere Stereolithografi, og SLS Selective laser sintering SLM:Selective laser melting Electronic Beam Melting (EBM)
Her har man en beholder med granulat eller flydende materiale, hvor en kilde hærder overfladen mens det hærdede / sintrede/ smeltede materiale fjernes fra overfladen (enten op eller ned) til printet er færdigt : Stort set alle professionelle printere er af disse typer. De kræver generelt ikke at det printede emnet kan stå selv, og der er ikke problemer med udhæng og lignede. Emnerne kan fremstilles i alt fra epoxyplastik til titanium Denne type printere har vist sig at have store arbejdsmiljø problemer Derudover koster de fra ca. 25.000 kr. og op.

Additiv fremstilling:  Fused deposition modeling (FDM)/ Fused filament fabrication (FFF)
 Denne type er den almindelige til hjemme Printing. Her printes med en plastik tråd ABS, PLA, Nylon, Akryl osv., der opvarmes og derved smelter fast til underlaget. Der bygges så ovenpå indtil emnet er færdigt. Man er ved at komme til 4-5 generation, hvor betjeningen påstås at nærme sig en blækprinter, men jeg har ikke oplevet brugere, der ikke havde en række tricks for at få  printeren til at fungere..
Der findes et utal at fabrikater med jeg vil kort nævne nogle få at de store mærker.

Cubify fra verdens største printer leverandør 3D-systems. Er nok det mest strømlinede, næsten mac-agtige printerserie, og helt i tidens ånd findes der en EKOCYCLE™ Cube, som bruger genbrugs plast .

XYZprintings da Vinci printere er lidt billigere, men stadig strømlinede, findes bl.a i en model med 2 printerhoveder, så man kan printe med 2 farver til 5500 kr og op.

MakerBot Replicator er en af deltagerne I det originale RepRap project som ville lave ”replicating rapid prototyper” som er et open source projekt der vil accelerere udviklingen af 3D printere .
Halvprofessionel maskiner der koster fra 15000 kr. og op .

Ultimakers var kendt for at være monteret i et træ skelet. De var nogen af de mest udbredte første og anden generations maskiner.
Mens deres nyere version 2 ligner et hvidmalet medicinskab priser fra 14.000 kr. og op .

 
Printer materialer
Til FDM printere fås printertråd, kaldet filament, i forskellige kvaliteter og farver, fælles for dem er at det er plastik. Det er alletiders når der er tale om en prototype. FDM printere og også mindre SLA printere benævnes ofte som prototype værktøjer. Det er fine til at undersøge om te-sien nu faktisk passer til te-posen, om batteriet nu faktisk kan være i kameraet.

3D service
Hvis man ikke printer selv, så kan man som nævnt sende sin STL fil til en lokal printer gennem 3Dhubs.com. Her kan man også finde et design, hvis man ikke selv har noget at printe.
Når man har sendt STL-filen kan man se hvad det koster og vælge hvem man bestiller printet hos. I mit tilfælde sendte jeg en te filter holder i halv størrelse ud og fik priser på mellem 550 og 220 kr. Man kan så bestille og printerens ejer har så 24 timer til at acceptere ordren.

Hvis man ikke vil sende til den lokale FDM printer findes der er række 3D printerservices. Sculpteo.com er en ren printer service. Man uploader sit design, det bliver tjekket og man tjekker selv om der er fejl i designet - det er hult der hvor det skal være det osv. Derefter vælger man materialer, betaler og sætter sig til at vente.

Shapeways.com og i.materialise.com er både printer service og butik, ligesom blurb.com er det inden for bøger. Her sælger man også sine designe, som selvfølgelig kan bestilles i alt fra plastik til massivt guld. Endelig kan man på flere af siderne hyre designere til at hjælpe sig med ens design.
Thingiverse.com er del af Makerbot, kan det samme som de øvrige, men har samtidigt design biblioteker, hvor man kan hente tegninger, der kan modificeres.

Når man så går på jagt i de forskellige printservices shops og biblioteker, så består de af dimser: Gadgets, Accessories, Jewlery, Art, Home Decor, Games, Miniatures….  altså dimser.

Hos shapeways.com koster et almindeligt plastikprint incl. Forsendelse ca. 140 kr for en tefilter holder i halv størrelse. Det er det halve af hvad man betaler gennem 3Dhubs. Leveringstiden er fra en uge og op Til gengæld kan man bestille samme emne til $ 5001.05 i platin…..

Kan FDM 3D print bruges til noget?
Min oplevelse har været at nye teknologier betyder nye muligheder. Mulighederne præsenterer sig på det nærmeste giver sig selv.
Da der kom nye digitale muligheder inden for fotografiet blev de alle udnyttet. Så snart der var brugbare digitale kameraer, blev de udnyttet, dels til at lave nye typer billeder og dels til at demokratisere udtrykket. Photoshop og andre manipulative værktøjer gjorde sit. Da der kom scannere, matrixprintere og senere billedprintere, blev det brugt til helt nye former for kunst.
Jeg havde, som noget selvfølgeligt gået ud fra at når mulighederne var til stede ville projekterne også præsentere sig. Når man får et nyhedsbrev fra 3dprintingindustry.com en gang om dagen med nye muligheder i alt fra bio-print til print af huse . Når ing.dk flyder over med temaer om 3d print og når Lise Skytte Jakobsen og andre beskæftiger sig med det kunstneriske udtryk skabt med 3D printning
Men jeg har svært ved at se et FDM 3D print som et færdigt produkt.
På Testrup Højskole underviser vi i 3D form, hovedsagligt keramik, gips og bronze aluminium og tin, men også træ og jern.
Når vi laver bronze enten i sandform eller i cire-perdue har vi en form i træ, voks eller et andet materiale, som er vores prototype. Vi har på forhånd en ide om det vil fungere inden vi støber. Det vi får ud af det er så i et ædelt materiale enten tungt og substantielt som bronzen, levende som træet, kompliceret og uudgrundeligt som keramikken eller koldt og skarpt som jernet (eller hvilke adjektiver man nu forbinder de forskellige materialer med). Men hvad kan plastik i en skulpturel sammenhæng, specielt når formatet ikke kommer over 20x20x20 cm? Printertiden er et andet problem , i linket er der angivet en printer tid på et døgn for en lille globus. Den ville en elev kunne lave i gips, lave en silikoneform, og støbe den i tin på den halve tid.

Ved en lokal test af en tefilter holder var den rene printtid ca. 5 timer, efter 2 forsøg, bl.a. ved hjælp af hårlak på emneplade at hindre at emnet bøjede. Hvis man skal oversætte det til et hold på 12  elever, så er der 60 timers printertid

Vi prøvede om man kunne lave plastik-perdue, altså smelte/brænde forskellige typer plastik ud af der var indstøbt i gips. Det kan ikke lade sig gøre med de almindelige plastformer, for de efterlader en askeskal i formen, så støbning med bronze, aluminium eller tin vil have fejl.

Der findes SLA printere der kan printe i voks, men enten er det eksperimentelle printere eller også er det maskiner der koster på den forkerte side af $40.000  

Jeg er ikke den eneste der har den opfattelse at den nuværende 3D printer måske ikke er kommet for at blive. I oktober 2014 indrettede Berlins største butik med kunstnerartikler PLANET MODOLOR på Moritz Platz en afdeling med 3D scanning og FDM 3D print, hvor man kunne bestille print efter sine filer og få lavet 3D miniaturer af personer. Den lukkede i maj måned 2015.

Måske er vi et sted der svarer til matrix printerens storhedstid i 1980’erne, hvor den blev demonstreret til at kunne alt, ved bl.a. at printe Snoopy liggende på sit hundehus med en kalender nedenunder og man begyndte at bruge termen NQL for Near Letter Quality? Matrix printeren viste sig at være starten på tekst og billedprinteren som vi kender dem i dag, men i sig selv en kortlivet opfindelse.

Måske bliver SLA print mere sikkert og meget billigere med tiden, så man ville kunne anskaffe sig printere, der kunne levere print i en kvalitet, størrelse og til en pris der kan konkurrere med det man kan fremstille i hånden.

Hvor får man hjælp?
Min erfaring er at de lokale printere fra 3Dhubs.com er meget villige til at give gode råd og flere af dem vil jeg kunne bruge som gæstelærere/sparringspartner i undervisnings sammenhæng.
 

Arduino:
De seneste år er der kommet en række single-board microcomputere på markedet til priser i omegnen af 200 kr. De to mest populære er Arduino og Raspberry Pi.
Arduino kom i 2005. Det er et open source projekt fra Italien.
Raspberry Pi er udviklet i England og kom på markedet i 2012, med en ambition om at få almindelige folkeskolebørn lært at programmere.

Forskellen på de to er grundlæggende at Arduino er en microcontroller og Raspberry Pi er en mikroprocessor. Det vil groft sagt, sige at Raspberry Pi er mere en konventionel computer med et styresystem og konventionelle ud og indgange til usb, video, lyd, kortlæser osv. Den er rigtig god til at lave komplicerede beregninger, behandle lyd og video, men skal bruge interfaces til at tænde og slukke for en kontakt.
Arduino er derimod lagt dårligere til at beregne, men til gengæld rigtig god til at sende og modtage beskeder fra motorer, sensorer, kontakter osv.

Det jeg gjorde for at komme i gang:
Først anskaffer man sig en Arduino gerne som et starter kit . En bog mere og et link til nogle gode YouTube videoer .
Så går man www.arduino.cc og downloader det gratis software, som gør at man kan skrive programmer og downloade dem til ens egen Arduino .
Når man kommer lidt længere så er der brug for et sæt elektronik tænger, skruetrækkere, et multimeter og en loddekolbe, hvilket sikkert kan findes i pedellens værksted.

Arbejdet med arduino.
Man starter med at sætte Arduinoen sammen med et breadboard , så man ikke skal lodde sammen og lodde fra mens man eksperimenterer og øver sig. Der er er en række øvelser, hvad enten man bruger YouTube eller en bog, hvor man går langsomt frem. Det går ud på både at forbinde elementerne rigtigt samt at skrive programmet / koden rigtigt.
Et program består af kommando linier, så man kan bede programmet om at gentage, springe frem eller gå tilbage til en bestemt program linie.
Et program starter med at definere hvilke ind- og udgange der skal bruges på Arduinoen. Derefter skrives hvad der skal gøres efter et bestemt input eller et bestemt tidsinterval.

I Arduino programmet er der ”stavekontrol” der er mulighed for feedback til computerskærmen eller til printeren, så man kan kontrollere at der kommer det rigtige feedback. Endelig er der mange eksempler og en række biblioteker, som gør det praktisk muligt at forbinde sig til internet, kortlæsere og meget andet.

Når man begynder at få program og hardware til at fungere, vil der efterfølgende være en del justeringer (reaktionstiden skal være kortere eller længere – reaktionen skal være større eller mindre – eller en helt anden. ) hver gang skal ændring compiles (oversættes til maskinsprog) og derefter – igen- sendes til Arduinoen.

Hvor får man hjælp   
Processen med at arbejde med Arduinoen kan være dybt frustrerende i opstartsfasen. Her kan man bruge meget lang tid til at fejlsøge. Er det en fejl i hardware eller software. En ting kan man være sikker på og det er at det 99,9% sikkert er en fejl-40 .

Jeg har haft meget ud af at sidde i nærheden af en svagstrøms / computer specialist, mens jeg kom i gang. Min oplevelse var at unge mennesker, der selv lige var startet, i deres iver og entusiasme brugte for meget af deres og min tid, på at vise alternativer og yderligere funktioner ”man kunne også…”

Internettet ar fuld af Arduino projekter og som fotolærer skal man bare skrive ”Arduino Darkroom, så dukker diverse opskrifter på timere m.v. baseret på Arduino op .

Hvis man er på bar bund er i forbindelse med undervisning:
 Makers faire et godt sted at få kontakt med lokale, der arbejder med fablab relaterede aktiviteter. Der er både i Århus, Hannover, Berlin og Helsingborg. En anden mulighed er at få studerende fra datalogi, ingeniørhøjskolerne eller Elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Elektronikfagtekniker)
Man ville fx kunne invitere dem som gæstelærere.

ANDRE KILDER:
Harddisken på dr.dk
Makers magazine: makezine.com/
Ingeniøren: Ing.dk

Tak til
Jørn Svendsen Skulpturstøberiet Svenborg , Torben Aagaard Level8, Ole Capriani Datalogi, Århus Universitet og Inger Lise Rasmussen, Højbjerg FotoGrafiske Værksted.