Forside
Rapport
* Indledning
*3D Software
* 3D Hardware
* 3D Printere
* Arduino
Links
Projekt-ansøgning
Kontakt

Rapport

Alle link i noterne er samlet i https://www.channelkit.com/lkm-dk/side-fodnoter/

Arduino:
De seneste år er der kommet en række single-board microcomputere på markedet til priser i omegnen af 200 kr. De to mest populære er Arduino og Raspberry Pi.
Arduino kom i 2005. Det er et open source projekt fra Italien.
Raspberry Pi er udviklet i England og kom på markedet i 2012, med en ambition om at få almindelige folkeskolebørn lært at programmere.

Forskellen på de to er grundlæggende at Arduino er en microcontroller og Raspberry Pi er en mikroprocessor. Det vil groft sagt, sige at Raspberry Pi er mere en konventionel computer med et styresystem og konventionelle ud og indgange til usb, video, lyd, kortlæser osv. Den er rigtig god til at lave komplicerede beregninger, behandle lyd og video, men skal bruge interfaces til at tænde og slukke for en kontakt.
Arduino er derimod lagt dårligere til at beregne, men til gengæld rigtig god til at sende og modtage beskeder fra motorer, sensorer, kontakter osv.

Det jeg gjorde for at komme i gang:
Først anskaffer man sig en Arduino gerne som et starter kit . En bog mere og et link til nogle gode YouTube videoer .
Så går man www.arduino.cc og downloader det gratis software, som gør at man kan skrive programmer og downloade dem til ens egen Arduino .
Når man kommer lidt længere så er der brug for et sæt elektronik tænger, skruetrækkere, et multimeter og en loddekolbe, hvilket sikkert kan findes i pedellens værksted.

Arbejdet med arduino.
Man starter med at sætte Arduinoen sammen med et breadboard , så man ikke skal lodde sammen og lodde fra mens man eksperimenterer og øver sig. Der er er en række øvelser, hvad enten man bruger YouTube eller en bog, hvor man går langsomt frem. Det går ud på både at forbinde elementerne rigtigt samt at skrive programmet / koden rigtigt.
Et program består af kommando linier, så man kan bede programmet om at gentage, springe frem eller gå tilbage til en bestemt program linie.
Et program starter med at definere hvilke ind- og udgange der skal bruges på Arduinoen. Derefter skrives hvad der skal gøres efter et bestemt input eller et bestemt tidsinterval.

I Arduino programmet er der ”stavekontrol” der er mulighed for feedback til computerskærmen eller til printeren, så man kan kontrollere at der kommer det rigtige feedback. Endelig er der mange eksempler og en række biblioteker, som gør det praktisk muligt at forbinde sig til internet, kortlæsere og meget andet.

Når man begynder at få program og hardware til at fungere, vil der efterfølgende være en del justeringer (reaktionstiden skal være kortere eller længere – reaktionen skal være større eller mindre – eller en helt anden. ) hver gang skal ændring compiles (oversættes til maskinsprog) og derefter – igen- sendes til Arduinoen.

Hvor får man hjælp   
Processen med at arbejde med Arduinoen kan være dybt frustrerende i opstartsfasen. Her kan man bruge meget lang tid til at fejlsøge. Er det en fejl i hardware eller software. En ting kan man være sikker på og det er at det 99,9% sikkert er en fejl-40 .

Jeg har haft meget ud af at sidde i nærheden af en svagstrøms / computer specialist, mens jeg kom i gang. Min oplevelse var at unge mennesker, der selv lige var startet, i deres iver og entusiasme brugte for meget af deres og min tid, på at vise alternativer og yderligere funktioner ”man kunne også…”

Internettet ar fuld af Arduino projekter og som fotolærer skal man bare skrive ”Arduino Darkroom", så dukker diverse opskrifter på timere m.v. baseret på Arduino op .

Hvis man er på bar bund er i forbindelse med undervisning:
 Makers faire et godt sted at få kontakt med lokale, der arbejder med fablab relaterede aktiviteter. Der er både i Århus, Hannover, Berlin og Helsingborg. En anden mulighed er at få studerende fra datalogi, ingeniørhøjskolerne eller Elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Elektronikfagtekniker)
Man ville fx kunne invitere dem som gæstelærere.