Forside
Rapport
* Indledning
*3D Software
* 3D Hardware
* 3D Printere
* Arduino
Links
Projekt-ansøgning
Kontakt

Højskole-FabLab projekt beskrivelse

BAGGRUND:
Makers Moveement, Makerspace, Hackerspace, Fab-Lab, Labitat, Copy-left, OpenSource, Crowdsource, CNC, Autocad samt Arduino er de nye ord *

I øjeblikket er der en ny digitaliserings og videndelingsbølge på vej.
Denne gang er det ikke ord, tal, fotografier, lyd eller levende billeder, men 3-dimensionelle former og de industrielt fremstillede varer der står for skud.
En af de udløsende faktorer, synes at være 3D printeren, der nu er til at købe for priser under $500 og dermed gør det muligt for flere, at fremstille ting der både ligner og kan konkurrere på kvalitet og materialer, med de industrifremstillede produkter.
Prisen kan man ikke konkurrere på, men derimod på den personlige eller lokale tilpasning.
Hvis man fx ikke kan få Margretheskålen i den rigtige størrelse eller farve, så scanner man en ind (enten med en dyr 3D scanner eller med et webkamera og en videoprojektor til at lave et net på objektet), modificerer den i Google SketchUp og printer den ud i den rigtige farve. (Man står så med de samme ophavsretsproblemer, som man bl.a. kender fra musikindustrien og visse fiktive detektivers striktrøjer).
Nu vil man kunne lave ting, der på alle måder er bedre, end det man kan købe i forretningerne. Print selv dine briller – og LP-plader. Eller print din pladespiller og installer elektronikken til at få den til at køre. Brandet vil være mere eksklusivt end noget man kan købe i Milano eller Moskva, nemlig ens eget private brand.
Det kan i parentes bemærkes, at den hollandske designer Iris van Herpens deltog i den parisiske modeuge for haute couture, den 21.-24. januar med to 3D-printede kjoler.

Inden for billedkunsten bruges der i stigende grad maskiner / robotter med pumper, bevægelige dele, og sensorer (Se bl.a. Olafur Eliasson, og Luís Paredes o.m.a.). Den slags er det nu i stigende grad muligt at lave med Arduino og Raspberry Pi (se forklaring senere).

Der er en række andre værktøjer, der sammen med 3D printeren danner det man kalder Makerspaces eller Fab-Labs.
De fleste ting i Makerspaces / Fab-Labs fremstilles under  (copy-left eller OpenSource) hvilket vil sige, at man deler ideer og løsninger med andre. Det sker i så stor en udstrækning, at selv de to markedsførende softwarefirmaer indenfor 3D-modellering udgiver gratisversioner af deres software med fuld funktionalitet. (Autocad: Autodesk 123D og Google SketchUp), og at en af de førende 3D printere også er OpenSource, så man principielt bare kan kopiere den efter de tegninger, der findes på nettet. I Windows styresystemet vil version 8.1 indeholde printerdrivere til 3D printere.

En anden factor er, at hacking er blevet mere udbredt. Her skal hacking ikke forstås som at bryde ind i Undervisningsministeriet for at ændre tilskudsreglerne for højskoler, men om at omprogrammere ens mobiltelefon, kamera eller radio til at fungere bedre. Der er en bagvedliggende antiautoritær eller uærbødig holdning til de produkter man køber, og hvad man kan få dem til at gøre. (Chris Anderson: Makers - The New Industrial Revolution)

Der er en stigende erkendelse i den vestlige verden af, at man ikke kan have innovation uden at have produktion. Når man outsourcer produktionen, så følger innovationen med. (Gary P. Pisano & Willy C. Shih: Producing prosperity – Why America needs a manufacturing renaissance og Zysman and Cohen: Manufacturing Matters)

Endelig rammer projektet ned i debatten om prioriteringen i uddannelsessektoren mellem praktisk-tekniske færdigheder og teoretisk forståelse, hvor både undervisningsminister Christine Antorini og Mattias Tesfaye med sin nye bog Kloge hænder deltager.

*Ordforklaring

• Makers Moveement er den bevægelse der, ved hjælp af moderne teknologi laver produkter, som den enkelte har brug for, og som andre ofte er interesseret i – det kan både være brugsting og kunstneriske udtryk.
• Makerspace / Hackerspace /  Fab-Lab / Labitat: Er en fællesbetegnelse for værksteder med computere og maskiner til fremstilling af brugsting og kunstneriske udtryk.
• Copy-left / OpenSource:  Er en licens, der sikrer den fri brug og videreudvikling af udtryk / opfindelser / programmer / ideer og beskytter mod, at man senere kan copyrighte noget der er udviklet fra en copyleft licens.
• Crowdsourcing er det miljø, hvor flere bidrager til samme ide.
• Crowdfunding er en måde at finansiere projekter på, hvor mange giver små beløb, ofte via hjemmesider, hvor pengene først trækkes, når det ønskede beløb er nået, hvilket sikrer en stor chance for at projektet gennemføres. (Fx http://www.kickstarter.com/)
• CNC: Forkortelsen CNC betyder Computer(ized) Numerical(ly) Control(led) (Computerstyret Numerisk Kontrolleret), og refererer til produktionsmaskiner, der ved hjælp af en computer kan fremstille komplekse dele i forskellge materialer.
• AutoCad er et computerprogram til 2- og 3-dimensionel tegning/modellering udviklet af AutoDesk Inc.
• Arduino er en lille computer designet til at gøre processen ved at anvende elektronik i multidisciplinære projekter mere tilgængelig. Hardwaren består af et simpelt open source hardware design til Arduino printet med en R-processor og med on-board input/output understøttelse. Softwaren består af et standard programmeringssprog som ligner C++ En shareware parallel til Lego Mindstorms.

Kilder
Chris Anderson: Makers: The New Industrial Revolution
Beskrivelse: I både USA og Europa er det blevet stadig sværere at opretholde produktionen, fordi hele industrier, fra tøj til elektronik, har flyttet deres fabrikker til Asien og andre regioner med lave omkostninger. Men ethvert land, som vil bevare en økonomisk råstyrke, er nødt til at fremstille fysiske produkter, hvis det ikke vil ende som en nation af burgervendere og kassemedarbejdere. I Makers kan Chris Anderson afsløre, at der er en ny industriel revolution på vej, som kan være med til at vende udviklingen. Moderne iværksættere benytter sig via internettet af open source-design og 3D-udskrivning og anvender mikroproduktionsteknikker til at skabe en tsunami af produkter i små partier, som ofte er skræddersyet til bestemte kunder og sælges med større avancer. Disse utallige mikroproducenter, som Chris Anderson kalder Makers, vil i de kommende ti år være med til at sætte den næste store bevægelse i den globale økonomi i gang. Alle, som har en idé, kan nu sætte hele samlebånd i gang ved hjælp af et enkelt tryk på en tast – og denne "desktopbaserede" produktionsrevolution vil, ifølge Chris Anderson, forandre verden i lige så høj grad, som den personlige computer har gjort.

Gary P. Pisano & Willy C. Shih: Producing Prosperity – Why America needs a manufacturing renaissance
(Pisano er Professor of Business Administration, Willy Shih er Professor of Management Practice – begge på the Harvard Business School)
Virksomhederne konkurrerer på de beslutninger, de træffer. I årevis – eller årtier – har virksomheder besluttet at outsource deres produktion for at nedbringe omkostningerne som svar på hårdere global konkurrence. Men vi ser den alarmerende langsigtede effekt af disse valg: I mange tilfælde betyder manglende produktion også mistet evne til at innovere og konkurrere. Produktion viser sig at være afgørende i en innovationsdrevet økonomi.
I Producing Prosperity, viser Harvard Business School professorerne Gary Pisano og Willy Shih de katastrofale konsekvenser af års dårlige beslutninger om indkøb og underinvestering i produktionsfaciliteter. De afslører, hvordan dagens undervurderede fremstillingsprocesser ofte indeholder kimen til morgendagens innovative nye produkter, og de argumenterer for, at virksomheder skal geninvestere i ny produkt- og procesudvikling i den amerikanske industrisektor. Kun ved at genoplive dette ”industrial commons” kan verdens største økonomi opbygge den ekspertise og de ”produktions-muskler”, der skal til for at genvinde konkurrencefordele. Amerika har brug for en fremstillingsrenæssance – for at genoprette både sin egen og den globale økonomi som helhed.

VIDEN I NETVÆRK, 12.12.12 – En konference om hvordan tværgående netværk kan skabe viden og innovation.

Mentor Makerspace programmet i USA har som mål at indføre makerspaces i 1.000 gymnasier over de næste tre år. Det vil give information og uddannelse af lærere sammen med software-designværktøjer og hardware til brug i et skolemiljø. Den første runde af 10 pilot skoler er placeret i det nordlige Californien. Programmet sigter mod at fremme og støtte udviklingen af ​​projekter, hvor studerende integrerer nye teknologier og udtrykker deres egen kreativitet. Disse projekter kan deles online og vil kulminere i udstillingen på den årlige Maker Faire, som afholdes hvert forår på San Mateo Expo Center, hvor omkring 120.000 mennesker deltager.(makerspace.com)

Make Magazine, blev grundlagt i 2005. Er en populær indgang til hacking og fremstilling.

Med den baggrund vil vi gerne:

• Undersøge de didaktiske overvejelser, som amerikanske skoler gør sig i forbindelse med Makerspace og oversætte erfaringer og overvejelser til danske folkehøjskoles forhold.
• Undersøge om det er muligt, helt eller delvis, at implementere den nye digitale Makers Movement / Fab-Lab / Makerspace / Hackerspace-bølge i højskoleformen. Enten som et eller flere selvstændige fag eller som en del af Testrup Højskoles nuværende 3D fag (keramik, smykkefremstilling og skulptur i træ, metal m.v.) og som en ny disciplin på kunstlinjen.
• Undersøge i hvilket omfang hackerspace-ideen, hvor man ændrer og udvikler på funktionaliteten af forbrugerelektronik (forbedre eller ændre funktionaliteten på eget kamera, mobiltelefon eller fjernsyn), kan bruges i højskolesammenhæng
• Undersøge i hvilket omfang makerspace-ideen kan bruges i højskolesammenhæng, hvor man bygger egne apparater med en tilpasset funktionalitet og langt billigere end tilsvarende apparater på markedet. Det kunne fx være effektapparater til musik, belysningsstyring, temperaturstyring til mørkekammerarbejde osv.
• Undersøge hvordan der arbejdes kollektivt med innovations- og fremstillingsprocesser: på udenlandsk DIWO not DIY: Do it with others, not Do it Yourself.
• Undersøge, hvor effektivt vidensdeling (crowdsourcing) i folkelige netværk fungerer i forbindelse med ovenstående.
• Undersøge hvilke værktøjer, der er nødvendige på en skole som Testrup Højskole og hvilke, der kan benyttes i ”Skyen” (eller nærliggende Fab-Labs, som Godsbanen/Huset i Århus).